I Danmark mangler vi arbejdskraft - I Polen og Tyskland er arbejdsløsheden nogle steder op mod 20 pct.
Så det giver god mening at finde sin kvalificerede arbejdskraft i de to nabolande.
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Eures sender derfor en rekrutterings-bus rundt til 10 udvalgte byer i Tyskland og Polen.
Mangler du kvalificeret arbejdskraft og er du interesseret i at rekruttere dine nye medarbejdere fra udlandet – så har du chancen i midten af september.
Du kan køre gratis med rundt – eller sende dine jobopslag med på turen.
Uanset hvad du vælger, så læg dit jobopslag ind på www.workimport.dk – på engelsk og/eller tysk, så det er synligt på turen.
Bussen fuld af job
En 13 meter lang og specialindrettet bus starter sin to uger lange job-tur i september med fem stop i Polen i uge 37 og fem stop i Tyskland (Mecklenen-Vorpommern) i uge 38:.
Bussen parkerer én dag i hver by på et centralt sted, hvor de jobsøgende nemt kan finde den.
Bussen er indrettet med online pc’ere og pladser til job-samtaler. Alle medbragte job vil være slået op på opslagstavlen og ligge på nettet.
Du er velkommen til at tage med og benytte dig at faciliteterne i bussen. Men vi tager også gerne dine job med og indsamler ansøgninger til dig.
DET PRAKTISKE
Datoer:
Polen - Uge 37:
o Stettin - 10. sept.
o Gdansk - 11. sept.
o Olsztyn - 12. sept.
o Torun - 13. sept.
o Poznan - 14. sept.
Tyskland - Uge 38:
o Frankurt an der Oder - 17. sept.
o Neubrandenburg - 18.09 sept.
o Stralsund - 19.sept.
o Schwerin - 20. sept.
o Rostock - 21. sept.
Deltagere: Alle med behov for udenlandsk arbejdskraft kan deltage. I det omfang, der er plads i bussen, kan du køre gratis med fra by til by.
Du betaler selv rejse til og fra Danmark samt ophold og forplejning.
Bus: 13 meter lang indrettet med online pc’ere og plads til jobsamtaler samt jobopslagstavle.
Uden for bussen vil der være pavilloner, hvor lokalt personale vil give informationer og vejledning til ansøgerne inden en evt. jobsamtale.
Her er det også muligt at medbringe sit eget udstillingsmateriale i begrænset omfang.
Bemanding: Bussen vil være bemandet med dansk chauffør og tre danske Eures-vejledere. De vil formidle de opslåede job fra såvel nettet som fra opslagstavlen, indsamle ansøgninger og cv’er samt gennemføre forhåndsinterviews for danske arbejdsgivere.
Endvidere vil der være faglig og sproglig assistance fra de lokale jobcentre i de enkelte byer.
Materialer: Der er udarbejdet materiale til ansøgerne i form af bl.a. brochurer og informationsavis om arbejds- og levevilkår i Danmark samt en flyer om adgang til job via www.workimport.dk. Alle materialer er udgivet på polsk og tysk..
Annoncering og presse: Før, under og efter hvert stop vil en større pressekampagne opfordre til mediernes opmærksomhed – både nationalt og lokalt i besøgslandene.
Du har også mulighed for at annoncere om dine jobtilbud i forvejen i de lokale medier.
HUSK at lægge dit jobopslag ind på www.workimport.dk på engelsk og/eller tysk, så det er synligt på turen.
Kontakt og tilmelding hos Eures hotline: tlf. 7240 1636