Jobmesserne giver både ansøger og arbejdsgiver mulighed for at sætte ansigt på hinanden. Det gør begge parters valg om en fælles fremtid meget nemmere og mere kvalificeret
Deltagelse i jobmesserne er en fordel for både virksomheder og for ansøgerne.
De danske virksomheder får lejlighed til at møde ansøgerne, og give en grundig information om arbejdspladsen, jobindholdet, kvalifikationskrav osv. Samtidig er der rig lejlighed til at gennemføre konkrete jobsamtaler med interesserede ansøgere.
Ansøgerne får mulighed for at møde arbejdsgiveren og dermed en reel mulighed for at vurdere om et job i Danmark er en mulighed for dem.
Fælles match
Eures i Tyskland sørger for at invitere de ledige, der har de rette kvalifikationer til de job, som de danske virksomheder efterspørger. Så er man næsten sikker på et godt match og erfaringen fra tidligere jobmesser viser da også stor tilfredshed fra såvel de danske arbejdsgivere som fra arbejdstagerne.
Vær opmærksom
Danske virksomheder, der deltager på en jobmesse skal være opmærksomme på at:
• Der på det europæiske jobmarked ofte er rift om den samme type arbejdskraft.
• På Eures´s hjemmeside www.eures.dk kan man finde information om overskud og underskud af arbejdskraft i alle de europæiske lande.
• Nogle jobmesser er for arbejdsgivere fra mange forskellige lande og indenfor mange forskellige professioner – andre er målrettet Danmark og særlige jobtyper.
• Nogle lande kan arrangere specielle jobmesser for én eller flere virksomheder og udsøge potentielle kandidater.
• Det kan være en god idé at annoncere jobbet på den europæiske hjemmeside i god tid inden en jobmesse – det øger muligheden for at tiltrække de rigtige kandidater.
• Der er en række barrierer, der gør det vanskeligt for en udenlandsk arbejdssøger på stående fod at sige ja tak til et job i Danmark – usikkerhed om de faglige krav, løn, leveomkostninger, familie, sprog, bolig og ikke mindst de kulturelle forskelle.
• Information øger chancen for at finde medarbejdere – jo mere jo bedre. Som supplement til det materiale man har på dansk, kan man evt. lave et kort faktablad om virksomheden, produkter, antal ansatte, beliggenhed, kontaktpunkter osv. på engelsk og/eller tysk.
• Mange jobsøgere vil spørge muligheder for bolig og for muligheden for at tilrettelægge arbejdstiden således, de kan komme tilbage med jævne mellemrum.
• Det er altid muligt at gennemføre interview på jobmesser.
Se også faktaark om jobmesser