Ny hjemmeside gør det lettere for dig at få overblik over alt det, der er nødvendigt at vide for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
På den nye hjemmeside, www.workimport.dk, har man nu samlet alle de oplysninger, som du behøver for at hente arbejdskraft i udlandet og hjælpe nye udenlandske medarbejdere godt i gang i jobs i Danmark.
På www.workimport.dk er samlet al relevant information om:
Hvordan virksomheden kan annoncere sine ledige stillinger i udlandet.
Hvilke regler der gælder for udenlandsk arbejdskraft i Danmark – herunder regler for arbejds- og opholdstilladelse, mulighederne for at tage familien med til Danmark, social sikring og skat, også når det gælder såkaldte grænsegængere, der ikke slår sig ned i Danmark, men pendler mellem deres hjem i Sverige eller Tyskland og jobbet i Danmark.
Hvordan man som arbejdsgiver kan hjælpe sine nye udenlandske medarbejdere til rette i deres nye jobs i Danmark – herunder vejledning om sprogundervisning, bolig, arbejdsløshedsforsikring og selve modtagelsen i virksomheden.
Fra hjemmesiden kan der udskrives tjeklister, som gør det nemt at huske det hele og sikre sig, at alt sker i henhold til gældende dansk lovgivning og danske normer.
Om få uger vil udenlandske jobsøgere også kunne finde alle relevante informationer om at søge job i Danmark via www.workimport.dk, der bliver oversat til engelsk, svensk, polsk og tysk.