EU kommissionen har iværksat et fælleseuropæisk samarbejde om større gennemsigtighed af uddannelser og erfaringer/kompetancer i EØS-landene.
Ordningen hedder Europass, og skal gøre det lettere for dig, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner at sammenligne og forstå uddannelser og arbejdserfaringer på tværs af landegrænserne i Europa.
Europass består af 5 elementer, der kan bruges enkeltvis eller samlet. Elementerne har til formål at beskrive arbejdserfaring, uddannelse, praktikophold, sprogniveau. m.m.
Nogle dokumenter kan du downloade og selv udfylde, andre skal udfærdiges af uddannelsesinstitutionerne.
Hvis du skal til udlandet på et arbejds- eller studieophold kan det være en god ide at undesøge, om du ikke kan få glæde af enkelte dele af Europass.
Europass CV
Her kan du få hjælp til at udfærdige et CV.
Hvis du benytter skabelonen, bør du ikke i pkt. 3 - Erhvervserfaring - udfylde arbejdsgivernes kontaktadresse, telefonnr. m.m. under hvert job du har haft, da CV'et da vil blive meget langt. Forsøg at holde dit CV på 1-2 A4 sider.
Europass-sprogpas
Sprogpasset består af 3 dele. Beskrivelse af sprogniveau, lytte, tale, læse. Beskrivelse af kurser, job m.m. hvor man har brugt sproget (sprogbiografi) og slutteligt dokumentation. Sprogpasset er baseret på selv-evaluering, men man kan støtte sig til en tilknyttet on-line test.
Europass-bilag til uddannelses- /eksamensbevis (Certificate Supplement)
Tildeles personer med en grundlæggende erhvervsudddannelse/svendebrev. Supplementet skal være tilgængeligt på 4 sprog
Europass-bilag til eksamensbevis (Diploma Supplement)
Tillæg til eksamensbevis for en videregående uddannelse. Udstedes af uddannelsesinstitutionen.
Europass-mobilitetsbevis
Oplysninger om ophold i udlandet i læringsøjemed. F.eks. voluntørophold, praktikophold i virksomhed, semester som led i udvekslingsprogram.
Forløbet overvåges af 2 partnerorganisationer i hhv. hjemlandet og værtslandet.
Senest opdateret 27. januar 2010.